| Chapter 13 |
1 | Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
|
2 | Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, så at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
|
3 | Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
|
4 | Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
|
5 | gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;
|
6 | glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;
|
7 | den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
|
8 | Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgå;
|
9 | thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
|
10 | men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå.
|
11 | Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.
|
12 | Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.
|
13 | Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.
|